Tænker du på sådan nogle ting?

 

Så er det vigtigt at snakke med en voksen. Det kunne være din mor eller far, en lærer, en pædagog eller en vens forældre.

 

Du kan også ringe til Thora Center på tlf. 33 32 86 50. Måske har du nogle spørgsmål eller lyst til at snakke. Vi er vant til at tale med børn, og du behøver ikke at sige dit navn.

 

En voksen, der har sex med et barn under 15 år, gør noget forbudt ifølge loven.

 

Til faguddannede med daglig kontakt til børn og unge

 

Hvilke signaler kan antyde, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb?

 

· Barnet ændrer adfærd

· Barnet har en påfaldende seksualiserende kontaktform

· Barnet får en destruktiv adfærd (for eksempel selvmordsforsøg eller selvmutilering)

· Barnet udviser krænkende adfærd overfor andre børn

· Barnet vil ikke hjem. Barnet vil ikke i institution

 

Der kan være forskel på drenge og pigers reaktion på seksuelle overgreb. Piger vender oftere reaktionerne indad, og bliver triste og angste. Mens drenge ofte reagerer med øget aggressivitet og virker forstyrrede i deres adfærd.

 

Hvad kan du gøre?

 

· Lytte til barnet

· Tale med andre, der kender barnet godt

· Give oplysningerne videre til de sociale myndigheder

 

Du har oplysningspligt!

 

Alle voksne har oplysningspligt.

 

En offentligt ansat har desuden skærpet pligt til at videregive sin mistanke til enten sin foresatte eller de sociale myndigheder.