|
Foreningens struktur Thora Center er organiseret som en forening, der blev dannet ved en stiftende generalforsamling i 1994.
Bestyrelsen vælges efter vedtægterne på den årlige generalforsamling i marts, hvor bestyrelse og medlemmer deltager.
Ifølge Thora Centers vedtægter kan der nedsættes et brugerorgan, som varetager brugernes interesser på Thora Center, herunder særlige aktiviteter for brugerne.
Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent på 100 kr. Dette beløb anvendes til at dække mindre driftsudgifter.
Thora Center håber, at foreningen i fremtiden primært kan dække drifts– og behandlingsudgifter med offentlig støtte. Sekundært ved hjælp fra private fonde. Det vil gøre det muligt at udvide foreningens aktivitetsniveau i takt med den stigende efterspørgsel på Thora Centers ydelser.
Thora Centers daglige leder er cand.psych. Bodil Dichow. Centrets øvrige personale består desuden af psykologer, en projektmedarbejder, kontorpersonale, studentermedhjælpere samt frivillige medarbejdere.
Kontakt os her:
Thora Center Borgergade 38, st. 1300 København K Tlf.: 33 32 86 50 E-mail: abuse@thoracenter.dk
|