|
Thora Center Center for seksuelt misbrugte o.a. i Danmark Telefon: 33 32 86 50 E-mail: abuse@thoracenter.dk Borgergade 38 st., 1300 København K
|
|
Frivillige medarbejdere Vi ansætter løbende frivillige medarbejdere. Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du har lyst til at blive frivillig medarbejder i Thora Center. Vores krav til frivillige medarbejdere er, at man skal være minimum 25 år, psykisk robust og virke tillidsvækkende overfor brugerne. Vi har mange alsidige opgaver, som vi skal have løst.
Hvis du vil tilknyttes Thora Center som frivillig medarbejder, skal du først til en samtale med en af centrets medarbejdere. Dette er dels et informationsmøde, som orienterer om de frivilliges arbejdsopgaver, dels et første møde mellem center og ansøger med henblik på at vurdere, om parterne kan fungere sammen i et team.
Falder denne uformelle ansættelsessamtale positivt ud, bliver ansøgeren indkaldt til anden del af ansættelsesforløbet. Her vil en af centrets psykologer sammen med ansøgeren tage stilling til, om ansøgeren kan rumme kontakten med centrets forskellige brugere og fungere i et reflekterende team.
Når du er blevet ansat som frivillig medarbejder, er det obligatorisk at deltage i supervision. Supervisionen foretages af psykologer og finder sted ca. en gang om måneden.
Desuden deltager medarbejderne i forskellige kurser, som gør Thora Center i stand til at hjælpe centrets brugere med de mange problematikker, der kan opstå som følge af seksuelle overgreb. Alle medarbejdere på centret, inklusive de frivillige, har tavshedspligt.
|
|
|